M-m-m-my Corona – Terapi 1.0

‘M-m-m-my Sharona’... Er det egentlig kun mig, der har den sang liiiidt rigeligt på hjernen pt?

En del af os er blevet smidt ned i en regulær afgrund af frihed (med ret heftige begrænsninger) og mange har allerede tømt både Netflix, HBO og gennemført internettet. Hvis du er nået dertil, så kan jeg anbefale to ting du skal prøve:

1) Prøv det der bogkoncept
Altså: Læs en vaskeægte fysisk bog. Sluk elektronikken, grib en bog og læs forfanden. Læs som om det galt din mentale sundhed – for det gør det. Og mens du er igang – så nyd lige hvor dejligt det er at læse noget, der er trykt helt oldschool: Bogstavernes kontrast på papir, følelsen af siderne når du bladrer, og duften af litteratur. Det ‘KAN’ bare noget, det der bog. #nerdalert

2) Slip dit krea-gidsel fri
Gå igang med alle de kreative projekter du har i hovedet eller i skuffen. Gør noget færdigt og start på noget nyt. Og hvis du altid har drømt om at lære at hækle i pileflet, så er det nu du skal prøve det. Jeg LOVER DIG, at der er en video på ‘Tuben’, der viser hvordan. Glem at det skal være perfekt, men glæd dig over, at du lige nu har muligheden for at lade hjertet og hænderne ‘gøre sit’.

Selv har jeg valgt en kombi af de to og læser ‘Creative Calling’ af Chase Jarvis, som er grundlægger af platformen ‘CreativeLive’ og er forøvrigt også kickass autodidakt fotograf for brands som Volvo, Nike, Apple etc.
Chase har skrevet nogle virkeligt gode og brugbare værktøjer og pointer om at komme igang med at skabe og kreere – uanset om du er helt uprøvet DIY-moster eller du allerede lever professionelt af dine (kreative) evner, men alligevel ikke føler at du har ramt den lige i røven. Det er ligegyldigt om du er kunstner, fotograf eller laver skulpturer i kogende vand. (Nå ja… måske ikke det sidste).
For mig har denne bog allerede været en regulær ‘gamechanger’ og jeg arbejder på at samle mod til at vise nogle flere af mine projekterne frem – for nogle af de første resultater er faktisk linierne du læser nu.

Sæt igang. Mens du synger…

Ooh, my little pretty one, my pretty one
When you gonna give me some time, Sharona
Ooh, you make my motor run, my motor run
Got it coming off o’ the line, Sharona
Og ja – der er self link til den her My Shorona