Trine Mette Søgaard

Min kreative og kunstneriske praksis har afsæt i betagelse af naturen - en uendelig kilde til skønhed, inspiration og de urkræfter, vi har glemt at vi er en del af. Længslen bliver indfriet, når jeg går i værkstedet. Tid og sted ophører og jeg bliver (igen) ét med elementerne.

Jeg er optaget af den oplevelse det er ‘at være’ i en kompliceret verden, der konstant veksler mellem orden og kaos, forandring og stilstand, natur, biologi og menneskeskabte strukturer.

Når jeg har ord til overs og betragtninger der brænder på, så skriver jeg på ‘Det Sagde Hun’, der i en del år har været min private ventil.

Jeg har en baggrund som grafisk designer og løser stadig opgaver for udvalgte kunder. Du kan finde mit grafiske virke her: Umagegrafiker.dk

Image